Anklagemyndighedens opgaver og organisation er beskrevet i retsplejelovens kapitel 10 (§§ 95-107). Anklagemyndighedens opgave er i forbind-else med politiet at forfølge forbrydelser efter reglerne i retsplejeloven. De overordnede mål-sætninger for denne opgave er beskrevet i rets-plejelovens § 96, stk. 2.

Her står det, at anklagemyndigheden skal fremme enhver sag med den hurtighed, som sagens beskaffenhed tillader. Derved skal anklage-myndigheden påse, at de strafskyldige drages til ansvar. Den skal også sikre, at uskyldige ikke bliver retsforfulgt ("objektivitetsprincippet").

Anklagemyndigheden er underlagt justits-ministeren, der fører tilsyn med de offentlige anklagere. Anklagemyndigheden består af Rigsadvokaten, statsadvokaterne og politidirektørerne.

Rigsadvokaten varetager straffesager ved Højesteret og virker ved Den Særlige Klageret. Rigsadvokaten er de øvrige anklageres over-ordnede og fører tilsyn med dem, ligesom
Rigsadvokaten behandler klager over afgørelser, som er truffet af statsadvokaterne i 1. instans.

Seks regionale statsadvokater varetager straffesager – ankesager og nævningesager – ved landsretterne og fører tilsyn med politidirektørernes behandling af straffesager. Statsadvokaterne behandler endvidere klager over afgørelser, som er truffet af politidirek-tørerne vedrørende strafforfølgning. Endelig behandler statsadvokaterne sager om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning og klager over politiet.

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet varetager for hele landet forretningerne vedrørende økonomiske forbrydelser.

Statsadvokaten for Særlige Internationale Straf-fesager varetager for hele landet forretningerne vedrørende internationale straffesager, herunder navnlig sager om folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser m.v. begået i udlandet.

Politidirektørerne fungerer som anklagere ved byretterne og har således – ved siden af ledelsen af politiet – ansvaret for politikredsens efterforskning og den lokale anklagemyndigheds virksomhed.